Hellige Nina (355)  Georgias opplyser  14./ 27. januar

Den hellige Nina. Ikon af Nana Quparadze.

Den Hel­lige Nina blev født i Kapa­dokien i Lil­lea­sien i slut­nin­gen af tredje århund­rede. Nina blev opdra­get af Nian­fora – en from ældre kvinde. Da hun var fjor­ten, spurgte Nina Nian­fora om, hvor Kri­sti klæ­der var kom­met hen, og fik at vide, at de kunne fin­des i Ibe­rien – det nuvæ­rende Georgien.
I en drøm kom Guds­mo­der til Nina og opfor­drede hende til at præ­dike evan­ge­liet i Geor­gien. Hun lovede at beskytte Nina, og efter­lod som et tegn herpå et kors lavet af vintræ.
Nina fik vel­sig­nelse til at tage afsted, men blev udsat for mange farer under­vejs. Hun levede som pil­grim på Guds nåde, men blev med tiden træt og mod­løs. En nat hvor hun var fal­det udmat­tet om, fik hun et drøm­me­syn, hvor en majestætisk mand gav hende en skriftrulle, som hun læste da hun våg­nede igen:

San­de­lig siger jeg jer: Hvor som helst i hele ver­den dette evan­ge­lium præ­di­kes, skal også det, hun har gjort, for­tæl­les til minde om hende. [Matt. 26:13]
Her kom­mer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus. [Gal. 3:28]
Da sagde Jesus til dem: Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig. [Matt. 28:10]
Den, der tager imod jer, tager imod mig, og den, der tager imod mig, tager imod ham, som har udsendt mig. [Matt. 10:40]
For jeg vil give jer mund og mæle og en vis­dom, som ingen af jeres mod­stan­dere vil kunne mod­stå eller mod­sige. [Lukas 21:15]
Når de frem­stil­ler jer i syna­go­ger og for øvrig­he­der og myn­dig­he­der, så vær ikke bekym­rede for, hvor­dan eller med hvad I skal for­svare jer, eller hvad I skal sige. For Hel­li­gån­den vil i samme stund lære jer, hvad der skal siges. [Luke 12:11–12]
Frygt ikke dem, der slår lege­met ihjel, men ikke kan slå sjæ­len ihjel, men frygt der­i­mod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Hel­vede. [Matt. 10:28]
Gå der­for hen og gør alle fol­kesla­gene til mine disciple, idet I døber dem i Fade­rens og Søn­nens og Hel­li­gån­dens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befa­let jer. Og se, jeg er med jer alle dage ind­til ver­dens ende. [Matt. 28:19–20]
Styr­ket og bero­li­get fort­satte Nina, ind­til hun ankom i Geor­gien, hvor hun var vidne til til­be­del­sen af de lokale guder. Da hun bad til Gud om, at gude­bil­le­derne måtte blive øde­lagt, blev de skyl­let væk i et vold­somt uvejr.
Nina slog sig ned i hoved­sta­den Mtskheta, hvor hun boede i en hytte i nær­he­den af den kon­ge­lige gart­ner og hans kone, Anast­a­sia. Der fik Nina ry for hel­lig­hed både på grund af hen­des dag­lige from­hed og hen­des miraku­løse hel­bre­del­ser. Hun hel­bredte Dron­ning Nana fra en syg­dom, som ingen læge havde kun­net stille noget op imod. Kong Mirian omvendte sig, da han blev red­det fra et vold­somt uvejr lige­som det, der havde øde­lagt hans gudebilleder.
Efter at have præ­di­ket og omvendt mange jøder og hed­ninge, lærte Nina histo­rien om Kri­sti dragt. En jøde ved navn Elioz, havde fået tøjet fra den sol­dat ved kors­fæ­stel­sen, i hvis lod tøjet var fal­det, og havde bragt det hjem til Geor­gien. Hans søster, Sido­nia, havde knu­get drag­ten til sit bryst og var fal­det død om. Ingen kunne vri­ste drag­ten fra hende, og den var ble­vet begra­vet sam­men med hende. Et ceder­træ, der vok­sede i kon­gens have, stod efter tra­di­tio­nen på søste­rens grav. Nina var usik­ker på, hvil­ket træ der kunne være tale om, men hun vid­ste, at jor­den var hellig.
Nina døde i begyn­del­sen af fjerde århund­rede, efter at hun havde set kri­sten­dom­men sprede sig over hele Geor­gien. Nina blev begra­vet i nær­he­den af det sted, hvor hun var død – i byen Bodbi. Kir­ken, som er byg­get ved gra­ven, er til­eg­net Hl. Georg, og blev Bod­bis metro­po­li­ta­nat. Hen­des kors blev sendt til kated­ra­len i Mtskheta.
Iko­ner af Hl. Nina viser hende med kor­set af vin­træ, og efter det 17. århund­rede med rul­len, som hun modtog i sin andet syn. Hl. Nina kal­des Lige-med-apostlene, fordi hun præ­di­kede evan­ge­liet i Geor­gien. Hen­des titel, hen­des kors, og hen­des rulle udtryk­ker hen­des sam­ar­bejde med Gud om at sprede Hans ord, og at bringe et nyt folk ind Hans fold.
(ortodoks.dk)